Dadaisten, surrealisten, romantikeren og det fabulerende geni. Max Ernst var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige kunstnere (…) Max Ernst var et hypermoderne og omstillingsparat menneske. Som vagabondens var Ernsts liv én lang rejse – han var altid på vej ind og ud af nye udtryksformer, på jagt efter udvikling og forandring. Aldrig stod han stille ved en enkelt stilretning, men vedblev at udforske og eksperimentere med kunsten.
Sådan præsenterer Louisiana sin Max Ernst-udstilling. Den udstilling, som var målet for manden i mit livs og min udflugt i dag (tja, de der børn, vi har, har vi ikke set så meget til påsken over, så der har været rig lejlighed til tosomhed ).
Louisiana myldrede med mennesker (også en hel del, for hvem selviscenesættelse så ud til at være vigtigt! (tænk, så føler jeg mig så dejligt almindelig)), men der blev også plads til mandens og mine nysgerrige blikke på Ernsts detaljerige, underfundige værker. Min forkundskab om Ernst var ikke stor, men jeg er nok også mere en æstetisk og sansende kunstnyder end en teoretisk, så det var helt okay.
Efter at have set SMK’s Freddie-udstilling forleden kunne jeg ikke lade være med at have de sammenlignende briller på, da de to kunstnere er samtidige og genrebeslægtede. Og sammenligningen faldt ud til Freddies fordel. Fordi jeg ser et glimt i øjet og en humor i hans værker, som jeg ikke i samme grad finder hos Ernst. Men det betyder ikke, at jeg ikke har set en imponerende og spændende udstilling i dag .
Da vi også var vandret gennem den permanente udstilling (og havde drukket kaffe med Max Ernst-kage(!) til i caféen), måtte vi en tur i parken og pjaske omkring i solskinnet.
Jo da, det var en fortræffelig, nydelsesfuld måde at tilbringe en påskesøndag på. Lad os bare få nogle flere af dem .